Jeg skal tabe mig, sådan er det bare. Jeg er i løbet af ugen nået frem til den konklusion, at hvis jeg fortsætter som hidtil, bliver det noget nær umuligt for mig at blive klar til sommer og strand. Når jeg ser min refleksion i spejlet, er det tydeligt den har stået på vinterhi og lidt for mange kalorier i løbet af de kolde måneder, hvilket har sat sine spor. Jeg har levet for usundt, og det betaler jeg prisen for.

Det holder ikke, for jeg skal stå skarpt i min bikini, når solen dukker op og leverer temperaturer som tillader solbadning i det lune sand på stranden. Så jeg er gået i gang med øjeblikkelig varsel. Jeg smed faktisk bogstaveligt talt den Snickers jeg havde i hånden fra mig, løb ned af trappen, pakkede min rygsæk og tog i fitness. Nu er jeg lige kommet hjem igen, og efter at have kværnet et æble, sidder jeg nu og slapper lidt af med min blog. 

Puha en omgang! 

Men altså... Whatever it takes! Jeg skal bare stå skarpt til sommer, så jeg kan se sexet ud i min bikini, sådan er det bare. 

I morgen har jeg planlagt en løbetur, og i weekenden står den på fitness med en god veninde - så må vi se om det er nok. 

Lige et kort indlæg fra mig her, jeg kan nemlig ikke gå med det alene!!

Jeg har lige fået et opkald fra min storesøster, som ville mødes hurtigst muligt. Det lød vigtigt, så selvom jeg egentlig havde travlt med lektier, indvilligede jeg naturligvis i et hurtigt rendevous. 

Det var en klog beslutning!

Hun ville nemlig fortælle mig, som den første i øvrigt, at hun var gravid. Det betyder jeg skal være moster til et dejligt lille barn om 6-7 måneders tid. Jeg glæder mig helt absurd - så lad mig bare advare dig allerede nu, der kommer til at være babyspam her på siden. 

Vanvittigt nyhed!

Puha! Selvom det er adskillige timer siden, så er min puls stadig på et niveau som kan matche Usain Bolts når han sprinter afsted med en umenneskelig hastighed. Ikke fordi jeg selv har været ude og løbe, jeg overvejede at løbe skrigende bort, men turde ikke. 

Min puls galloperer derud af, fordi jeg havde den mest skræmmende nat i mit liv. 

Jeg var alene hjemme for første gang i lang tid. Det kan tælles på én hånd hvor mange gange jeg har været alene hjemme om natten siden jeg er flyttet hjemmefra. Min kæreste er stort set altid ved min side, og gudskelov for det! Jeg er nemlig lidt af en bangebuks, og derfor så jeg ikke just frem til, at skulle tilbringe de sene nattetimer alene derhjemme. 

Kæresten var blevet forhindret i at vende tilbage fra et kundebesøg fordi bilen var gået død sent om aftenen. Fordi alt var lukket var der ingen chance for at få bilen fikset, så han blev nødt til at overnatte et stykke udenfor Køge, imens jeg måtte sove alene i vores fælles lejlighed i Randers. 

Det blev mørkt, og jeg besluttede mig for at gå i seng. Selvfølgelig kunne jeg ikke sove, fordi mine tanker galloperede afsted og mindede mig om hvor alene og derfor såbar jeg var. Ved siden af mig, på natbordet, lå en køkkenkniv og en lommelygte så jeg var klar til lidt af hvert. 

Det er en smule pinligt at skrive om. Særligt fordi der selvfølgelig ikke skete noget som helst. Overhovedet. 

Alligevel fik jeg ikke lukket et øje den nat, og først da min kæreste kom hjem tidligt om morgenen, kunne jeg falde til ro og få sovet. - Stupid, I know! 

Nå, men det er i hvert fald sidste gang jeg sover alene. Næste gang tager jeg over til en veninde eller låner gæsteværelset hos mine forældre. Puha!